MIST modul 4: Unge, risikoadfærd og sociale medier

6.300,00 kr.

På lager

MentaliseringsInspireret Systemisk Terapi er en sjov, kreativ og effektiv tilgang til arbejdet med sårbare børn, unge og familier. Nordic Interventions udbyder et 10 dages uddannelsesforløb i metoden sammen med psykiater Eia Asen, psykolog Emma Morris, familieterapeut Nicole Muller og psykolog Peter Fonagy. Alle fra Anna Freud Center i London. Uddannelsen foregår i København. i perioden oktober 2023 – maj 2024 og består af 4 moduler med teori og metode der giver mulighed for at skabe forandring i komplekse psykologiske problemstillinger hos børn, unge og familier. 

På lager

Varenummer (SKU): traumer2020-1-4 Kategorier: ,

Beskrivelse

MIST er en innovativ terapiform, som er en syntese mellem terapeutisk arbejde i det intrapsykiske og det relationelle, og udsprunget af samarbejdet mellem det systemisk orienterede Marlborough Family Service og det mentaliseringsbaserede Anna Freud Center.

Uddannelsen er sammensat af Nordic Interventions, børne- og ungdomspsykiater Eia Asen samt psykolog og specialist Emma Morris og henvender sig til familieterapeuter, psykologer, psykiatere, socialrådgivere og andre behandlere med interesse for mentaliseringsbaserede og systemiske tilgange. Deltagerne er sædvanligvis en gruppe funderet i meget alsidige praksisser, der hjælper en lang række klientgrupper med psykologiske og psykiatriske problemstillinger.

Undervisningen vil  blive varetaget af Eia Asen og Emma Morris. Eia Asen har indtil 2015 været behandlingsleder på det innovative Marlborough Family Service og har siden taget det meste af teamet med til Anna Freud Center. Eia er en ihærdig og innovativ praksisudvikler på det terapeutiske felt. Han har arbejdet tæt sammen med Emma Morris, der gennem de sidste 20 år har været en central figur i arbejdet  med komplekse problemstillinger med børn, unge og familier på Marlborough Family Service og Anna Freud Center. Begge er forfattere til en lang række artikler og bøger, der beskriver deres tilgang til en meget alsidig og dynamisk praksis, der handler om at skabe de bedste kontekster for forandring til familier i sårbare og alvorlige problemstillinger.

Holdet vil max. have 30 deltagere og undervisningsformen vil veksle mellem teoretiske oplæg, videocases, rollespil og direkte arbejde med deltagernes eksempler. Du kan glæde dig til en inspirerende rejse der kan udvikle dit terapeutiske håndværk og din måde at forstå forandringsarbejde på.

Den overordnede teoretiske referenceramme er systemisk og mentaliseringsinspireret, men den kontekstuelle tilgang tilskriver en bred orientering i forskellige teorier og teknikker, for at behandleren kan være så fleksibel og alsidig som muligt i bestræbelsen på at tilpasse arbejdet til den specifikke problemstilling.

Programmet

Modul 4: Unge, risikoadfærd og sociale medier 23.-24. Maj 2024

Arbejdet med unge i mistrivsel er ofte mentalt krævende for alle involverede, inklusive terapeuten.  Særligt i forhold til selvmordstruede eller selvskadende børn og unge kræves et fokus på at håndtere angst og fortvivlelse i det større system. Udover disse symptomer, fokuserer dette modul på unges brug af sociale medier, social isolation og metoder til at samle netværket omkring den unge i indsatser, der bryder social isolation, skolefravær og selvskade i en mentaliseringsbaseret ramme.

Pris

6.300 kr. ex moms

“Jeg fulgte et to års uddannelsesforløb arrangeret af Nordic Interventions med Peter Fonagy, Eia Asen, Emma Morris og flere andre virkelig dygtige formidlere, både af det teoretiske stof og den mere praksisorienterede del. Det var intense og meget mættede dage, fyldt med øvelser og illustrationer og med gode forslag til forberedelse inden hvert modul.

Det medførte et kæmpe løft i f t min praksis som terapeut, formidler og supervisor (sidstnævnte fylder det meste nu) og min teoretiske forståelse har fået et boost også. Helt igennem inspirerende.”

Ida Koch, cand.psych., spec. i psykoterapi og supervisior
0
0
0
“At få muligheden for at komme på Nordic Interventions 10 dages uddannelse blev en arbejdsmæssig drømmerejse for mit team og mig. Vi fik så utrolig meget direkte omsætteligt og praksisnær undervisning. Det hele leveres i et meget intimt rum, med plads til at alle de skønne undervisere kommer helt ud over scenen. Helt med hjem i egen praksis. Eia sidder ofte på min skulder, i min praksis.
Det er den bedste og vigtigste hjørnesten jeg har fået i mit arbejde, ja i mit liv.
Jeg kan på det aller varmeste anbefale de 10 dage til alle der ønsker at gøre en forskel for trængte familier og børn.
Jeg kan finde på at deltage igen.”
Henriette Wilson, familiekonsulent og supervisor
Go to Top