Nordic Interventions 10 års jubilæums workshop sep 2016 -AFHOLDT

6.600,00 kr.

Ikke på lager

“The art and science of resilience and treatment”
-med Peter Fonagy & Eia Asen.

Mere info følger.

14.-16. september 2016

Pris. Kr. 6600,- , ekskl. moms – inkl. jubilæumsmiddag den 15.9.

fly, øvrig transport og indkvartering står deltagerne selv for

(aktuel flypris i september 2015: Bari t/r ca. 1550 kr, overnatning på konference-hotellet eller andet sted i byen ca. 60 euro per nat per person i delt dobbeltværelse)

Ikke på lager

Varenummer (SKU): nordic2016-3 Kategori: Tags: ,

Beskrivelse

Vi startede Nordic Interventions i 2005 med det, vi troede, ville blive et enkeltstående kursus i Flerfamilieterapi med Eia Asen, Neil Dawson, Brenda McHugh og Derek Taylor. Siden har vi afholdt en række af kurser og workshops om Flerfamilieterapi, ADHD og familieterapi, Undersøgelsespraksis, Non Violent Resistance, Mentalisering og vores 12 dages uddannelse i London kører for øjeblikket for 5. gang. Alt sammen er udsprunget af lysten til at lave kurser for praktikere, som er inspirerende, hands-on, energifyldte og direkte anvendelige i arbejdet med de børn, unge, familier og klienter der møder os i vores praksis. Tilgangen er altid at skabe kontekster, hvor klienter kan få adgang til uudnyttede ressourcer, der fjerner eller reducerer behov for hjælp fra professionelle og skaber en ressourcefokuseret tilgang baseret på et sammenhængende og systematisk grundlag.

Vores 10 års jubilæumsworkshop på tre dage handler derfor om:

“The art and science of resilience and treatment”

med vores undervisere Peter Fonagy & Eia Asen.

Mentalisering og mentaliseringsbaseret terapi er en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige tilgange til psykosocialt arbejde i de senere år. Teorien og tilgangen er udviklingetaf Peter Fonagy og hans kolleger, men udviklingen kobler sig konstant på nye praksisfelter. Peter Fonagy har bl.a sammen med Eia Asen udviklet modeller for arbejdet med at fremme mentalisering i konkret klinisk praksis i en lang række kontekster og til en lang række problemstillinger som personlighedsforstyrrelser, familiebehandling, voldsramte forhold, skilsmissekonflikter oa. Samtidig har modellen udviklet sig væk fra en patologiserende og normaliserende forståelse af mentalisering, hvor man enten har en stor eller lille kapacitet til mentalisering, hen imod en erkendelse af at mentalisering er en grunlæggende menneskelig kompetence, der kan frigøres og danne udgangspunkt for udvikling i selv de mest komplekse sager.

En af de mest interessante nye rammer for forståelsen af mentaliseringens betydning kommer fra begreberne om epistemic trust og resilience. Mentalisering har vist sig at være tæt forbundet til en generel modstandkraft imod psykiske vanskeligheder, og det på en måde der skaber nye forståelser af, hvad psykiske vanskeligheder egentlig er, og hvordan vi bedst forstår dem og arbejder med dem i praksis. Der ses en bevægelse, hvor betydningen af problemets fremtrædelsesform bliver mindre vigtigt for behandlingen, mens der ser ud til at være nogle generelle holdninger og greb, der fremmer udviklingen af åbenheden for at lære nyt i vanskelige kontekster (epistemic trust) og dermed åbner for at opholde sig længere i et mentaliserende modus.

Teori og ikke mindst praksis for disse banebrydende ideer vil blive præsenteret på vores 3 dages jubilæumsseminar.

Programmet for dagene skitseres som følger:

Dag 1 Mentalizing Family Violence: Toxic secrets, Toxic Spirals
Dag 2 Building Resilience and Epistemic Trust
Dag 3 Designing mentalizing interventions for individuals, couples, families and larger systems
På alle 3 dage vil tilgangene blive illustreret med sager fra deltagerne (plus Eia og Peters egne sager), og en del af deltagerne har således mulighed for at få egen sag behandlet. Det er en god idé at medbringe videooptagelse af ens arbejde, men ikke en forudsætning.

Jubilæet afholdes i Ostuni, Puglia i Syditalien på Hotel Incanto den 14.,15. og 16. september. Inkl stor jubilæums middag den 15.9 på Hotel Incanto. Vi ser frem til 3 fantastiske dage i det bedste selskab

Pris. Kr. 6600,- ex moms -, fly, øvrig transport og indkvartering står deltagerne selv for. Særligtgode hotelpriser for kursusdeltagere på Hotel Incanto, 74 euros for dobbeltværelse med morgenmad, 57 euros for enkeltværelse med morgenmad. Flyv til Brindisi eller Bari, eller til Rom eller Napoli og kør en tur gennem det smukke landskab i den italienske sensommer.

Go to Top