Beskrivelse

Nordic Interventions’ 20 års jubilæums mini konference  11-13 september 2025 

Vi startede Nordic Interventions i 2005 med det vi troede ville blive et enkeltstående kursus i Flerfamilieterapi med de gode folk fra Marlborough Family Service. 

Siden har vi gennem de sidste snart 20 år afholdt en lang række af kurser, workshops og uddannelsesforløb med afsæt i systemisk og mentaliseringbaseret praksis  og Non-Violent Resistance. Den terapeutiske skattekiste er blevet åbnet generøst igen og igen fra gode tænkere og praktikere som Eia Asen, Emma Morris, Peter Fonagy, Haim Omer, Dickon Bevington, Brenda McHugh, Neil Dawson, Derek Taylor, Justine van Lawick, m. fl. 

Den 11-13 september 2025 afholder vi vores 20 års jubilæums konference i Ostuni, Puglia, Italien. Under titlen ALL YOU NEED IS TRUST vil Eia Asen og Emma Morris åbne deres personlige terapeutiske skattekister for os deltagere. De vil vise os hvilke holdninger til mennesker der søger vores hjælp, spørgsmål, genstande, opgaver, lege, samspilsanalyser, kontekstforståelser og meget andet, som de hver især vender tilbage til og har fundet bæredygtige gennem årene, med hver deres personlige stil. Men med samme formål: At skabe tillidsbaseret bæredygtig udvikling i relationer via det familieterapeutiske arbejde. Emma Morris og Eia Asen vil gennem dagene give deltagerne ideer til familiearbejdet med hjem, der kan holde i mindst 20 år til.

Vi inviterer også deltagere til at byde ind med at præsentere ideer fra deres egen udvikling i praksisfeltet og afholde en workshop på op til 45 min. 

Kurset foregår på La Cittá Bianca resort 3 km udenfor Ostuni. Prisen er inkl. forplejning på kursusdagene samt festmiddag den 12. September på et helt særligt sted i Ostuni. 

Fly, øvrig transport og indkvartering står deltagerne selv for. Der er mulighed for overnatning på konferencestedet for de hurtige, prisen er 130 euros per nat for et dobbeltværelse. Ellers er der mange muligheder for overnatning i og omkring Ostuni. www.cittabiancahotel.com – book overnatninger direkte med koden NORDIC20 for særpris 

Jubilæums pris: kr. 3.900,00 eks moms / 520€