Project Description
Dr Eia Asen, Psykiater, supervisor I børne- og ungdomsspykiatri og i psykoterapi.
Eia Asen er opvokset i Berlin, hvor han læste medicin. Da han kom til England i starten af 1970´erne, læste han social psykologi på LSW, og startede herefter sin psykiatriske uddannelse på Maudsley Hospital i London. Efter psykodynamisk træning i midten af 70´erne blev han interesseret i familieterapi og tog til Philadelphia for at arbejde med Salvador Minuchin.
Efterfølgende involverede han milanofolkene Gianfranco Checcin og Luigi Boscolo i arbejdet på Marlborough, og indledte hermed et langvarigt samarbejde. Han var indtil 2013 klinisk leder af Marlborough Family Service i London som herefter fusionerede med Anna Freud Centeret under ledelse af Peter Fonagy.
Indtil 2002 arbejdede Eia desuden som psykiater på Maudsley Hospital, og var ekstern lektor på Institut for Psykiatri. Han er forfatter til syv bøger og til mange videnskabelige artikler og bogindlæg,. Han underviser overalt i Europa og er involveret flere forskningsprojekter om bl.a. depression, spiseforstyrrelser, voldsramte familier og mislykkede skoleforløb. I de senere år har han arbejdet tæt sammen med Peter Fonagy og de har bl.a. udviklet en mentaliseringsbaseret familieterapi. Eia Asen er kendt som en blændende og meget kreatriv kliniker og en levende formidler der gavmildt viser sit arbejde frem.