Beskrivelse

Medicineret barndom? 

-terapeutisk arbejde med ADHD, OCD og angst -uden medicin!

I en tid med stort fokus på diagnosticering af børns problemer følger ofte en medicinsk behandling af børn og unge med ADHD, angst, OCD og depression. Men hermed bliver andre mange muligheder for at skabe mere varige forandringer for disse børn og unge overset. 

Hvad er alternativet til en medicineret barndom? Problemerne er virkelige, men det er ikke det samme som, at medicinsk behandling er nødvendig eller ønskelig. Mange forældre ønsker i udgangspunktet ikke at medicinere deres børn, men oplever en mangel på alternativer og søger af den grund et medicinsk quick-fix. 

Diagnostiske beskrivelser kommer ofte til at forsimple og begrænse forståelsen af de problemer der ligger bag diagnosen. Denne workshop illustrerer hvordan man kan forstå og arbejde terapeutisk med problemer indenfor det diagnostiske felt, på en måde, hvor børn og unge oplever en udvikling, og oplever at de selv og familien kan bidrage til en bedre trivsel. 

Gennem en lang karriere som terapeut og underviser har psykiater Eia Asen udviklet en buket af effektive interventioner, der møder familier respektfuldt i deres ønske om at forstå og håndtere deres barns vanskeligheder, men på en måde så de ikke skal vælge mellem en individfokuseret medicinsk model, eller utilstrækkelig hjælp. 

Eia vil kritisk kaste lys på trenden i retning af diagnostisering og medicinering, undersøge evidensen og foreslår i stedet innovative måder at arbejde med børn og familier ‘ud over diagnoser’ og uden medicin. Der præsenteres mange pragmatiske strategier og interventioner med masser af videoeksempler og mini-rollespil. Deltagerne i workshoppen opfordres til at medbringe deres egne kliniske dilemmaer og cases.

Kurset henvender sig til læger, psykologer, familiebehandlere, pædagoger og lærere på specialområdet, som ønsker at tilegne sig fagligt kvalificerede tilgange til at arbejde terapeutisk med diagnosticerede børn og deres familier. 

Dato: 12.-13. marts 2026 i København